Om os


Om foreningen STORM

Foreningen STORM blev dannet 5. juni 2019, hvor der blev valgt en bestyrelse bestående af Sara Bruntse (formand), Gitte Stovgaard- Hansen (næstformand), Michaël Desveaux (kasserer), Peter Stovgaard-Hansen (bestyrelsesmedlem) og Emil Sanderhoff (bestyrelsesmedlem).

Foreningen vil arbejde for at sætte landsbyen Håstrup på Danmarkskortet som et eksempel på det potentiale, der gemmer sig i mange driftige landsbyer rundt omkring i landet. Håstrup er gennem tiden blevet båret frem af stærke lokale fællesskaber og er i dag en lille levende landsby med både skole, børnehave, vuggestue, købmand og op mod 20 aktive foreninger. Foreningen STORM ønsker at slå et slag for landsbylivet og “udkantsdanmark” ved at hylde den særlige lokale kulturarv, liv og natur som kendetegner - og nok altid har kendetegnet - landsbyen Håstrup, men som samtidig trækker spor til resten af Sydfyn.

Foreningen har hjemsted i de kulturhistoriske og naturskønne omgivelser på Stormgården, en fredet firlænget, stråtækt ejendom, der dateres helt tilbage til 1500-tallet. Ejendommen er centralt placeret i Håstrup, midt i de smukke sydfynske alper. Stormgården er byens tidligere hovedgård, ligger placeret overfor kirken og er omkranset af et engområde, hvor en lille kilde fører hen til byens nyanlagte sansehave, Lutherlunden. Stormgården ligger i tæt forbindelse med Øhavsstien og Fyns tredjehøjeste punkt, Trebjerg. Navnet Stormgården er angiveligt en følge af, at gården i adskillige århundreder har været i Stormslægtens eje. Blandt andre er den berømte folkemusiker Rasmus Storm født på Stormgården i 1733. Rasmus Storms håndskrevne violinnodebog fra perioden omkring år 1760 har en musikalsk kvalitet, som stadig imponerer, og takket være nodebogen har disse melodier levet videre op gennem 1800- og 1900-tallets spillemandsmusik og helt frem til i dag.

Ligesom med de øvrige tiltag, end STORM Folkefestival, i foreningen STORM danner Stormgården ramme for festivalen. Ambitionen er, at gården og området omkring på sigt bliver et naturligt samlingssted for lokale, turister og andre, der er interesserede i områdets kultur og natur. Det er planen og ambitionen at søge fonder i sensommeren mhp. at finde støttemidler til etablering af lokaler og faciliteter i gårdens midterlænge, og afsættet for foreningens arbejde vil således i fremtiden være midterlængen på Stormgården og området umiddelbart omkring længen. Foreningen STORM er til for og skabt af lokale, og vi får brug for al den hjælp og engagement, som kan mønstres lokalt, så hiv endelig fat i bestyrelsen, hvis du ønsker at tage del i foreningens arbejde og tiltag på den ene eller anden måde.

Stormgården

STORM FOLKEFESTIVAL afholdes på Rasmus Storms fødegård, Stormgården – en historisk og smuk firlænget, stråtækt ejendom centralt placeret i den levende landsby Haastrup midt i den smukke sydfynske natur ved Faldsled og Faaborg. Stormgården ligger i et hyggeligt og pittoresk landsbymiljø tæt ved kirken og fire andre ældre bindingsværksejendomme og dateres helt tilbage til 1500-tallet. Navnet Stormgården er angiveligt en følge af, at gården i adskillige århundreder har været i Stormslægtens eje. Gården har desuden fungeret som støttefunktion for kirken, da Haastrup aldrig har haft en egentlig præstebolig og betegnes således stadig som Annekspræstegård i kirkeministeriets annaler, og stedet må på mange planer siges at rumme en vis kultur- og egnshistorie.

Ejendommen blev fredet i 1980, og skiftende ejere har siden forsøgt at tage hånd om stedets særlige historie, autencitet og kulturarv. Ved at bruge gården som ramme for festivalen er det hensigten at skabe en stemning, der leder tankerne hen på de traditionelle høstfester, der har været holdt på gårdene i Danmark fra gårdens opførelse og op gennem historien med musik, mad, dans og leg.

Stormgården
Om Rasmus Storm

Om Rasmus Storm

Den danske spillemand og violinist Rasmus Jørgensen Storm er født og opvokset på den tidligere
hovedgård i Haastrup, Stormgården, i 1733. Midt i stavnsbåndets tid i 1700-tallets Danmark bliver
han forfatter til en folkelig dansenodebog, der er den ældste af sin slags herhjemme.
Rasmus Storm runder bl.a. Norge, inden han bliver tjenestekarl hos Kinafarer og købmand
Jacobsen i Faaborg men finder samtidig tid til at forfølge sine kunsteriske ambitioner og samler og
nedskriver en lang række af datidens populære musikkompositioner i sin kendte nodebog.
Hvad angår Rasmus Storm og hans musikalske baggrund og uddannelse, ved man angiveligt intet
med 100 procents sikkerhed. Det mest sandsynlige er, at han har været ”i lære” hos en musikant,
som havde fået tildelt privilegiet at spille for herremanden i området og for områdets bønder.
Det kan til dels forklare repertoiret i nodebogen, der udover Rasmus Storms egne melodier
afspejler både adelens og bøndernes dansemusik og lyden af Sydfyn på den tid.

Den håndskrevne violinnodebog er fra perioden omkring år 1760, og blandt de 71 melodier, som
findes i nodebogen, er der både menuetter, polskdanse og marcher, heraf flere af Rasmus Storms
egne melodier. Nodebogens melodier har en musikalsk kvalitet, som stadig imponerer, og takket
være nodebogen har disse melodier levet videre op gennem 1800- og 1900-tallets
spillemandsmusik og helt frem til i dag. Rasmus Storm er som fynsk landsbydreng med smag og
talent for musik på mange måder at sammenligne med den vidt berømte komponist Carl Nielsen
fra landsbyen Nr. Lyndelse ca. 25 km derfra. Vi ved ikke med sikkerhed, hvilke dele af nodebogen,
som Rasmus Storm selv står bag, men utvivlsomt er det, at melodiernes kvalitet er så stor, at den
har overlevet i mere end 250 år og stadig fremføres af store danske kunstnere, som fx den
landskendte folkemusiker Lars Lilholt, der har spillet Haastrupbysbarnets melodier i kvintetten
“RASMUSGRUPPEN”, som er en folkemusikgruppe dannet som hyldest til Rasmus Storm og hans musik. Derudover fremfører den kendte violinist og komponist Harald Haugaard hans melodier.